OM BRITT

Min historie

Jeg hedder Britt Thusing, jeg er 54 år og er gift med Robin, sammen har vi to voksne børn, Mads og Emil. Oprindeligt er jeg uddannet pædagog, jeg har i 12 år været selvstændig med egen blomsterbutik, og jeg har altid haft en stor interesse i hudpleje og velvære.

 

Efter et kræftforløb mærkede jeg vigtigheden af målrettet hudpleje og naturlig makeup, der fik mig til at se sund og rask ud. Det vækkede en gammel drøm om at læse til kosmetolog - en drøm jeg indfriede, da jeg startede min uddannelse i 2018. I foråret 2020 blev jeg færdiguddannet som lægeeksamineret kosmetolog og startede egen klinik på min hjemmeadresse i Sønderborg.


Foråret 2021 blev jeg konsulent for organisationen "Look good feel better". Her lærer kvinderne at lægge makeup - og får nye muligheder for at udtrykke deres kvindelighed. 


Klinikken har egen indgang, behandlerrum, kursus- og eventlokale samt venteområde ude og inde. 

Kontakt

Jeg er meget fleksibel i forhold til booking og tider både i weekender, aftener og i ugens løb. Eventuelle spørgsmål til behandlinger, produkter og booking kan foregå via mail, telefon, sms eller min facebookside. Vær opmærksom på, at når jeg behandler, ønsker jeg at være 100% tilstede, så når jeg ikke tager telefonen, skal du være velkommen til at sende en sms - så ringer jeg dig gerne op.

Find mine kontaktoplysninger nederst på siden her.